Karryristede muslinger

INGREDIENSER

Karry - man kan i nogle butikker få en karry som faktisk smager af noget.

En lille håndfuld olivenolie eller smør, eller, endnu bedre, halvt af hver...

En dåse muslinger.
Lidt synd for muslingerne at de skal ligge i en dåse - jeg har stadig til gode at teste opskriften med friske muslinger.

1 tsk. salt

1 skefuld creme freche

FREMGANGSMÅDE

Varm en lille gryde på blusset, og når den er varm, så tør-rist karryen - bare et øjeblik.

Tilsæt olivenolie / smør
Når det er varmt, så hæld forsigtigt muslingerne i, og rør forsigtigt rundt. Tag evt. gryden af blusset - det er lidt af en kunst at holde muslingerne på den rette temperatur så de bliver ristet uden at de skvatter for meget sammen.

Når du synes at den er lige ved at være der, så tilsæt creme freche og salt og varm det igennem. Dog ikke for længe - retten bliver kedelig hvis den får for meget. Det skal være sådan, at de enkelte ingredienser kan smages.

Server retten varm, og lad mig høre om dine erfaringer og eventuelle forslag til forbedring eller variation!